Når vi er allermest vrede , sårede eller frustrerede er medfølelse et stærkt redskab at gribe til.
Vrede og skuffelse er nogle meget tunge følelser, og situationen, der udløste de vrede og skuffede tanker kan være svær at slippe. Mange af os kan gå rundt længe i vores ensomhed og tygge drøv på vreden og skuffelsen; at vi føler os såret og uretfærdigt behandlet. Hvis vi til og med snakker med andre om vores vrede, hvorfor vi føler os såret og trådt på, ja så giver det blot ekstra blus på flammerne, for nu får vi bekræftelse eller flere dimensioner på, hvorfor vi er berettiget til at være så frustreret over situationen. Måske vi endda eskalerer og bliver endnu mere frustreret og ensomme over, at den person, som vi betroede oplevelsen med ikke stiller sig på vores side.
Dét, der ofte giver anledning til triste tanker og tungsind hos mig selv er heftige diskussioner med min mand, hvor vi ikke deler samme synspunkt, og jeg gerne vil have ret. Så sover jeg måske dårligt om natten, fordi tankerne snurrer, og jeg har den her indre dialog knevrende løs. Pulsen stiger, jeg kan ikke finde ro. Jeg bliver urolig for, om jeg overhovedet kan sove. Det er svært at få stoppet igen.
Men jeg har fundet ud af, at hvis jeg i stedet sætter mig i observatørens sted, og sender medfølelse til situationen, til mig selv og til min mand, ja så er det faktisk som om, at vreden og skuffelsen bare opløses og forsvinder ud i den blå luft. PUF.
Medfølelse er for mig kærlighed i den reneste form, ubetinget og grænseløs. Medfølelse skal du ikke arbejde hårdt på for at gøre dig fortjent til eller bytte dig til. Når vi erstatter fordømmelsen af os selv og andre med medfølelse, så sker der en lettende forløsning, både hos dig selv, og hos den anden person. Helt uden, at det siges højt eller følges op med en medfølende snak. Du vil selv kunne mærke forandringen, og det vil den anden person også, fordi du ikke længere udstråler den fordømmende energi.
Når du viser medfølelse er det ikke ensbetydende med, at du har tilgivet nogen for noget. Tilgivelsen er for så vidt helt underordnet, fordi de vrede tanker og skuffede eller sårede følelser jo nu er opstået af en historie i fortiden, som du selv en gang troede på. Når du er havnet i en blindgyde af afmagt overfor en situation, så prøv først og fremmest for din egen skyld at give slip på situationens magtfuldhed ved at lade medfølelsen vaske indtrykkene bort, så du giver dig selv fred og kan komme videre.
Måske på et senere tidspunkt, du vil få lejlighed til at tage situationen op igen, hvor timingen er bedre, og der er ro på. Hvis det da stadig er bydende nødvendigt?
At gå rundt med vrede og skuffelse vil aldrig forbedre situationen, og du vil miste kontrollen.
Ved at bruge medfølelse som redskab genskaber du balance hos dig selv, og du tager kontrol over situationen ved at skifte til et perspektiv med en smukkere udsigt.
Kærlig hilsen
Maria
